Posted on

Om at cykle med et barn i et bæreredskab

Dette bliver en kort post, men den er vigtig.

Vi forstår godt, at det kan være fristende at cykle med dit barn på maven. Det virker da som en nem måde at komme rundt på med sit barn – i stedet for at skulle ind i en propfyldt bus.

Men vi fraråder alle, at cykle med et barn i enhver form for bæreredskab.

Overvej bare lige et øjeblik, hvem der er airbag i det tragiske tilfælde, at I skulle ende i en trafikulykke.

Derudover står følgende i færdselslovens §50, stk. 2:

Færdselslovens §50, Stk. 2. På en cykel må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om transport af børn på cykel og personer i påhængsvogn (cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers siddeplads og om cyklistens alder.

I følge færdselsloven er det altså forbudt at transportere flere personer på en cykel end cyklen er beregnet til.

Derfor opfordrer vi alle derude til, at droppe at cykle med børn i enhver form for bæreredskab – om end det så er bæreseler, fastvikler, strækvikler, ringslynger eller noget helt femte.

Ha’ det sjovt, men pas på jer selv!