Posted on

Nakkestøtte efter alder

Hvis du har købt din nye vikle hos os, vil du også have fået et kort med et par sikkerhedstips.

Et af tipsene er “nakkestøtte efter barnets alder” – men det kan være svært at vide hvad det betyder. Derfor kan du herunder se hvordan dit barns nakke bedst støttes i viklen.

Barnet kan ikke holde hovedet selvHvis dit barn ikke kan holde sit hoved selv endnu, bør du støtte dit barns nakke helt op til dets øre(flipperne). Dette kan opnås fx ved at trække stoffet helt op til toppen af barnets hoved og så hive det ned igen til omkring barnets nakke.
Barnet kan holde hovedet selv, men ikke sidde selvHvis dit barn kan holde sit hoved selv, men endnu ikke kan sidde selv, vil det have brug for støtte fra vikle-stoffet op til dets nakke.
Barnet kan sidde selv. Når dit barn kan sidde selv, er det ikke nødvendigt at stoffet støtter hele vejen op til dit barns nakke mere. Det vil være nok, at støtte barnets op til dets armhuler. Dit barn vil sikkert også have en naturlig lyst til at have armene ude af viklen, og det er helt OK, på dette tidspunkt. Vær dog opmærksom på, om dit barn bliver træt og får brug for mere støtte.
Hovedstøtte for babyer og børn i vikler, efter barnets udvikling og alder.

Posted on

Om at cykle med et barn i et bæreredskab

Dette bliver en kort post, men den er vigtig.

Vi forstår godt, at det kan være fristende at cykle med dit barn på maven. Det virker da som en nem måde at komme rundt på med sit barn – i stedet for at skulle ind i en propfyldt bus.

Men vi fraråder alle, at cykle med et barn i enhver form for bæreredskab.

Overvej bare lige et øjeblik, hvem der er airbag i det tragiske tilfælde, at I skulle ende i en trafikulykke.

Derudover står følgende i færdselslovens §50, stk. 2:

Færdselslovens §50, Stk. 2. På en cykel må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om transport af børn på cykel og personer i påhængsvogn (cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers siddeplads og om cyklistens alder.

I følge færdselsloven er det altså forbudt at transportere flere personer på en cykel end cyklen er beregnet til.

Derfor opfordrer vi alle derude til, at droppe at cykle med børn i enhver form for bæreredskab – om end det så er bæreseler, fastvikler, strækvikler, ringslynger eller noget helt femte.

Ha’ det sjovt, men pas på jer selv!

Posted on

Sikkerhed med fastviklen

Det er hyggeligt at vikle. For at det er sikkert for barnet at sidde i viklen, er der også et par sikkerhedstjek som skal være i orden.

Hvis du har købt en vikle af os, har du også modtaget et kort, hvorpå der står et par kortfattede sikkerhedsråd. De sikkerhedstips bygger på nogle engelske huskeråd for, at bære sit barn sikkert i et bæreredskab i mave-mod-amve stillingen. Disse huskeregler forkortes T.I.C.K.S.

TightViklen skal sidde stramt om barnet. Dette vil være mest komfortabelt for jer begge to. Stramt og støttende stof omkring baby, sikrer at dit barn kan trække vejret ubesværet og ikke synker sammen i viklen. Desuden vil du også opleve at det føles tungere at bære med løst stof. I længden kan det være hårdt for din ryg.
In view at all timesDet er vigtigt, at I til hver en tid kan se hinandens ansigter. Stoffet må ikke lukkes omkring baby, sådan at du er nødt til at “åbne” stoffet for at kigge til baby.
Close enough to kissNår du bærer din baby på maven, skal baby helst sidde så højt, at du ved at tippe hovedet lidt forover har nemt ved at kysse baby på panden. Du kan også tjekke om dit barns ansigt er højere end dit bløde væv på brystkassen, og derfor har frie luftveje.
Keep chin off the chestBaby skal altid sidde så oprejst at deres hage ikke rammer deres bryst mellem kravebenene, da dette besværliggøre deres vejrtrækning. Sørg altid for at der er mindst én fingers afstand mellem hagen og brystet på din baby.
Supported backSå længe din baby sidder mave mod mave, skal din baby sidde så behageligt tæt på dig, at viklen støtter deres ryg in en naturlig position. Hvis viklen er for løs kan baby sumpe sammen og luftveje blokeres.

Du kan teste om baby sidde fint, ved at lægge en hånd på babys ryg og forsigtigt trykke dem ind til dig. Baby skal ikke “krølle” sig ud eller kunne rykkes tættere på dig.
Sikkerhed ved babybæring