Posted on

Hvordan du får succes med fastviklen

Du har lige modtaget din første fastvikle og står nu med 4+ meter stof i hænderne. Men hvordan er det lige du kommer igang med din fastvikle?

First things first

Det første du skal have styr på er hvordan du vasker den. Alle Levateviklerne har nogle grundlæggende vaskevejledninger, men generelt gælder det, at du skal vaske efter det sarteste materiale i viklen. Det vil sige at uld og silke kræver vaskemiddel uden enzymer uanset hvor stor eller lille en andel det udgør. Vi anbefaler at du bruger svanemærket og parfumefrit vaskemiddel i flydende form.

Når din fastvikle skal i maskinen, kan det være en god ide at putte den i en form for vaskepose(/gammelt dynebetræk). Derudover skal du selvfølgelig sørge for at indstille maskinen korrekt.

Når du skal tørre din vikle anbefaler vi, at du hænger den på en tørrestativ. Det kan gøres ved at føre stoffet ned mellem tørresnorene.

Vikle: Au

Hvordan du får succes

Viklen er nu tør, og du er klar til at finde ud af, hvordan du bruger din fastvikle. Mit første råd, er at øve med en dukke, bamse, pude eller andet der kan minde om en baby. På den måde kan du få taget de første skridt, og lavet de første begynderfejl uden dit barn skal involveres. Tro mig, det kommer til at gøre en forskel. Din lille baby kan nemt mærke på dig, at du har prøvet det før. Øv dig til du ikke længere behøver at stoppe undervejs i den youtube-video du har fundet frem 😉

Når du føler dig klar til at prøve med dit barn, så overvej nøje hvornår du vælger at gøre det. Mange babyer foretrækker at prøve nye ting, når de er mætte, har en ren ble og ikke er for trætte. Jeg er klar over at det kan være svært at finde sådan et tidspunkt, men se om ikke det kan lade sig gøre til en vis grad.

Hvis du har mulighed for det, så bed om hjælp fra en erfaren fastviklebruger eller bærevejleder.

Hvad du kan forvente

Inden du står med din fastvikle og dit barn, er der tre ting jeg gerne vil forberede dig på:

  • Du fÃ¥r brug for at tage smÃ¥ pauser undervejs. Her kan du vugge dit barn, og mÃ¥ske synge en sang I kan lide.
  • Du kommer til at svede
  • Din binding kommer ikke til at ligne den i videoen pÃ¥ en prik. Det er okay. Mærk efter om det føles trygt og sikkert og gennemgÃ¥ vores sikkerhedsrÃ¥d.

Et sidste råd

Nu ved hvordan du kommer igang med din fastvikle, er men det selvfølgelig vigtigt at have en god begynderfastvikle. Herunder finder du et udvalg af vores mest begyndervenlige fastvikler.